Hvad er Scrum?
Scrum er en iterativ samarbejdsmetode, der er designet til at optimere et teams opgaveudførsel, på en bæredygtig og langsigtet måde, uden at give afkald på fleksibilitet, kreativitet og innovative løsninger. Dermed er det kompetencer, der i stigende grad efterspørges i moderne virksomheder på tværs af brancher, hvilket ses i flere jobopslag.
Ups - vi kan ikke vise dig videoen
Du skal tillade personlige cookies for at se den.
Hvorfor Scrum?
Den traditionelle topstyrede arbejdsform har vist sig begrænsende i enten effektivitet, forandringsparathed eller innovative løsninger. Det har ikke været muligt at styrke den ene force uden at begrænse de øvrige, og de typiske forbedringstiltag har været mere struktur, planlægning og kontrol, hvilket øger bureaukrati og mindsker arbejdsglæden.
Scrum giver arbejdsglæden tilbage til det enkelte team, ved at arbejde selv-organiserende og tage ansvar for både metoder og resultater, hvilket skaber ejerskab og motivation hos deltagerne. Et Scrum team arbejder i korte iterationer, hvor der i hver opnås, både et delmål i forhold til leverancen og en forbedring i forhold til teamets udvikling. Dermed skabes der løbende optimering af teamet, samtidigt med at der fokuseres på opgaveafslutning og resultater, der giver værdi for kunden.
Hvad kan en Scrum Master?
Scrum er simpelt at forstå men kompliceret at implementere. Derfor sikrer en Scrum Master-certificering, at man er trænet i at facilitere et team i dets egen udvikling, for at optimere både samarbejdsform og resultater over tid. Som Scrum Master vil du have indgående kendskab og praktisk erfaring med Scrum metodens arbejdsform, værktøjer og teknikker, således, at du kan bringe dette med ind i dine arbejdsrelationer.
Om kurset
Scrum kurset forløber over tre uger, og afsluttes med en online Scrum Master Certificering (SMC), der afholdes på den sidste tilstedeværelsesdag.
Kurset består af tre workshops, der har et vægtet indhold af teori, praktiske øvelser, cases og gruppearbejde. Før den første workshop gives adgang til et omfattende videomateriale og muligheden for at tage en Scrum Fundamentals Certificering (SFC).
Manualen "Scrum Body of Knowledge" vil sammen med et opgavehæfte og en case være det gennemgående materiale, der benyttes på kurset. Mellem de planlagte workshops er der en læseplan, der sammen med videoerne og e-learning guider dig gennem indholdet.
Målgruppe
Alle firmaer og projekter har en vis grad at kompleksitet og forandring i opgavesammenhængen, og her er en Scrum Master certificering relevant, uanset om der specifikt anvendes Scrum i den pågældende virksomheder. De værktøjer og teknikker, der læres, kan anvendes i både teams og til personlig planlægning, uden hele Scrum metoden bringes i spil.
Scrum benyttes i stigende grad i projekter og drift inden for vidt forskellige brancher og virksomheder, både relateret til IT, men også i stigende grad i almindelig produktion, produktudvikling, salg og service.
Kurset "Scrum i Projektledelse" henvender sig til alle, som ønsker værktøjer og processer til at kunne arbejde i et fokuseret og effektivt flow, og samtidigt med, dig der ønsker at blive bedre til at indgå i forskellige former for teamsamarbejde eller dem der arbejder med facilitering af udviklingen af teams. Men også til alle der ønsker forståelse for et alternativ til topstyring og fastlåste planer.
Kurset er særligt relevant, hvis man ønsker indsigt og kompetencer inden for agile samarbejdsmetoder for dermed at kunne være stand til at implementere Scrum, arbejde som Scrum Master eller blot ønsker at kunne indgå effektivt som deltager i et Scrum Team.
Undervisningen foregår på dansk, men hovedparten af kursusmaterialet er på engelsk.
Det her lærer du på kurset
Læringspunkter
- Scrum baggrund og historie
- Scrum principper og hvorfor det virker
- Scrum vs traditionel projektledelse
- Scrum som projektledelsesmodel
- Scrum roller og aspekter
- Scrum værktøjer og teknikker
- Scrum faser og processer
Bliv Scrum Master og lær om:
- Simple strukturer og teknikker til at indgå i komplicerede samarbejdsrelationer.
- Metoder til at skabe overblik og prioritering af opgaver
- Hvordan man skaber fokus, optimerer værdi og minimerer risiko.
- Kommunikationsformer der øger indsigt og forståelse på alle niveauer.
- At optimere output for både dig selv og dit team, uden at øge arbejdsindsatsen.
- At skabe forudsigelighed og tryghed ved at arbejde stabilt og bæredygtigt
- At være forandringsparat ved at planlægge kortsigtet, men med et langsigtet fokus.
- At facilitere et team i dets udvikling og fremdrift for at opnå en større effektivitet.
Sådan kommer du på kursus
Kurset udbydes, på grund af det høje faglige niveau, gennem den regionale positivliste. Du skal derfor ansøge om kurset gennem dit jobcenter. Hvis du ønsker hjælp med dette, er du velkommen til at kontakte os, så kan vi være behjælpelige med at lave en uddannelsesplan til dig.
Din underviser på Scrum-kurset er Thommas Grauballe Ottsen.
Thommas har lang erfaring med undervisning, coaching og implementering af Scrum i flere store organisationer. Han bruger en høj grad af visualisering og praktiske øvelser i undervisningen og sikrer altid en god involvering, diskussion og refleksion blandt deltagerne. Derfor formidles læringsindhold på en struktureret og let forståelig måde.
Du kan læse mere om Thommas på hans hjemmeside.
Hvorfor arbejde agilt?
Mon ikke du kender følelsen af, hele tiden at køre på de høje nagler? Du arbejder hårdt og intenst, men alligevel er det som om, du ikke rigtig når alt det du egentlig skal. Ingen af dine opgaver bliver rigtig afsluttet, og arbejdsbyrden vokser hele tiden, fordi der hele tiden kommer nye opgaver i stakken.
Og så er der de andre dage, hvor alting går op i en højere enhed. Du når en hel masse, og du har masser af overskud til det hele.
Det er præcis det, som agile metoder handler om: at tilpasse dine arbejdsrutiner og din tankegang til at få mange flere af de gode dage – og mange færre af de dårlige. Mere positivt flow og mindre stress.
Hvad er agile metodikker og hvordan virker de?
Det er i samarbejdet, at resultaterne skabes. Ved at tage afsæt i de mennesker, som skal arbejde sammen på et projekt, skaber agilitet fokus på sammenhænge, og bevirker konkret, at du vil komme ud for færre af de irriterende blindgyder, som forårsager, at du går i stå i dit arbejde.
I stedet for at udarbejde regler og endeløse, uoverskuelige procedurer for teamet, skal det udfordres og understøttes i at blive selvstyrende. Hver enkelt skal tage aktivt ejerskab for egne handlinger, såvel som gensidig interaktion. Teamet skal selv kunne afgøre, hvordan opgaverne bedst løses – det skaber nemlig en gensidig forpligtelse og en høj motivation. Det gør det simpelthen sjovere at gå på arbejde – også når man har travlt.
Iterative cyklusser
Der skabes fokus på det, der virker for det enkelte team, og man tager ved lære af det, der ikke virker. Dermed forbedres samarbejdet og effektiviteten hele tiden.
De selvstyrende teams arbejder i iterative cyklusser. Indenfor hver cyklus fokuseres på delmængden af de samlede opgaver - som igen udvælges ud fra kontekst og vigtighed, i forhold til, hvad der giver mest værdi på kort sigt og hvilke delleverancer, der kan afsluttes.
På denne måde afsluttes opgaverne hurtigere, fordi hele teamet arbejder koordineret og i samme retning, frem for altid at løbe efter det, der ligger øverst i deres egen indbakke. Fokus er på det, der er vigtigst for hele teamet.
Reduceret kompleksitet
Når en delmængde af opgaver struktureres i en cyklus, reduceres kompleksiteten markant for de enkelte projektdeltagere. Det skyldes, at hver enkelt på denne måde får bedre overblik, og kun behøver at fokusere på det, som ligger lige for.
Agile teams benytter ikke fastlagte planer. I stedet koordineres udførslen af opgaver løbende et par iterationer frem.
Dermed opnår man en væsentligt større omstillingsparathed og en højere dynamik - som igen er med til at forbedre evnen til at kunne agere på nye input, ønsker og problemstillinger. Man bevarer simpelthen muligheden for hurtig og fleksibel tilpasning af aktiviteter, løsninger og fremgangsmåder til ny viden og opdaterede eller ændrede behov hos kunden.
Kort horisont
Agile teams koordinerer udførsel og løsning af opgaver med kort horisont, og med udgangspunkt i aktuelle problematikker, leveringer og overordnede planer.
Trinvise leverancer af produkter som rent faktisk er brugbare, tilfører hurtigere værdi for kunden, ligesom det i høj grad er med til at sikre involvering og feedback på løbende basis.
Det betyder igen, at fremtidige aktiviteter kan tilpasses, så de er i harmoni med kundens ønsker og behov (som ofte ændrer sig over tid). Af samme grund er det væsentligt at være åben og velvilligt indstillet overfor disse ændringer – de er nemlig med til at sikre, at resultatet bliver som ønsket.
Ændringer er værdiskabende, ikke forstyrrende belastninger
Ved at betragte løbende ændringer som værdiskabende, og i øvrigt helt naturlige elementer i ethvert projekt, er det muligt at øge såvel omsætning som kundetilfredsheden. Evnen til ikke at betragte ændringer som forstyrrende belastninger, er central inden for Scrum.
Agilitet er et enkelt begreb at forstå, men det betyder ikke at indgroede vaner og uhensigtsmæssige eller modsatrettede kulturer er enkle at ændre.
Der er derfor brug for principper, strukturer og rammer, som gør det muligt at realisere potentialet i en organisation. Opgaverne, og den tekniske udførsel af disse, kan godt være de samme, men måden de prioriteres på, og hvordan de løses i et koordineret samarbejde, er meget anderledes.
Agilitet handler om at ændre måden, man tænker på
Agilitet handler ikke om at ændre måden, man arbejder på. Agilitet handler om at ændre måden, man tænker på.
Til syvende og sidst handler agilitet om at gøre teams mere effektive og parate til at løbende at kunne tilpasse indsatsen i forhold til konkrete forhold og ønsker hos kunden.