Er du ledig?
Kurser for alle
Sådan kommer du på kursus
Hvilket kursus du er berettiget til afhænger af dit uddannelsesniveau. Er du ufaglært eller faglært eller har du en kortere videregående uddannelse på baggrund af en faguddannelse, er du berettiget til 6 ugers jobrettet uddannelse. Har du et højere uddannelsesniveau kan du stadig komme på kursus, dog skal du søge om kurset gennem dit jobcenter. Her kan det være en fordel at vælge et kursus fra den regionale positivliste.
Det er også muligt at komme på kursus, hvis du har en virksomhed, f.eks. din tidligere arbejdsplads, som vil betale for kurset - eller hvis du selv vil betale for det.
- Nyledige.dk
- Sådan kommer du på kursus
Den nationale positivliste
Kurserne på den nationale positivliste bliver også omtalt som Jobrettet uddannelse. Jobrettet uddannelse blev godkendt som en ny uddannelsesmulighed da reglerne om uddannelse for ledige blev ændret d. 1/1 2015. Det blev valgt, fra regeringens side, at fokusere på ledige med et lavere uddannelsesniveau, og de ledige, der ikke har brugt deres uddannelse og som ønsker at skifte spor til et andet uddannelsesområde med bedre jobmuligheder.
Er du ufaglært eller faglært eller har du en kortere videregående uddannelse på baggrund af en faguddannelse, er du berettiget til 6 ugers jobrettet uddannelse (disse uddannelser finder du på den nationale positivliste). Kurserne på den nationale positivliste skal søges gennem A-kassen ved hjælp af blanket AR237.
Den regionale positivliste
Har du et højere uddannelsesniveau, eller er du, af anden grund, ikke berettiget eller interesseret i en jobrettet uddannelse, kan du stadig komme på kursus, dog skal du søge om kurset gennem dit jobcenter.
Da jobcentret kan få refusion til kurser på den regionale positivliste, kan det være en fordel at vælge et kursus, der er på den denne positivliste. Du kan se, hvilke kurser, der er godkendt i din region her.
Jobcentret laver en personlig vurdering af hver enkelt ledig og den pågældendes uddannelsesbehov. Der er derfor også muligt at komme på kurser, der hverken forefindes på den nationale eller regionale positivliste, såfremt det vurderes, at kurset er relevant for den enkelte lediges muligheder for beskæftigelse.
Nyledige.dk har kurser for alle
Nyledige tilbyder en lang række kurser på et højt fagligt niveau. Både til dig, der er ufaglært og faglært, men også til dig, der har en akademisk uddannelse. Enkelte af vores specialkurser er ikke på de regionale eller nationale positivlister. Men netop, fordi de er så specielle, kan de være yderst relevante for en ledig med de rigtige kompetencer og vil derfor kunne blive bevilliget af jobcentret.
Husk, at det er også er muligt at komme på kursus, hvis du f.eks. har en arbejdsplads, som vil betale for kurset - eller hvis du selv vil betale for det.

